Gyldendal ansætter ny forlagschef for Børn & Unge-redaktionen
Dato: 29. april 2019

Gyldendal har ansat Lotte Hjortshøj som forlagschef for Børn & Unge-redaktionen.

 

Lotte Hjortshøj kommer fra en stilling som redaktionschef på Dansklærerforeningens Forlag, hvor hun blandt andet har stået i spidsen for udviklingen af læremidler og skønlitteratur til hele grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet. Tidligere har hun været leder af indskolingsafdelingen på undervisningsforlaget Alinea.

 

”Jeg er meget glad for, at det er lykkedes os at ansætte en forlagschef med så stor ledelseserfaring, og som samtidig har indgående kendskab til bogbranchen”, siger administrerende direktør Morten Hesseldahl, Gyldendal.

 

Lotte Hjortshøj siger:

”Hele mit arbejdsliv har jeg brændt for at få børn og unge til at læse og kigge ind i bøgernes verden. Gyldendal har en helt særlig position på dette område, og jeg glæder mig til at være med til at udvikle de allerbedste udgivelser til fremtidens læsere”.

 

Lotte Hjortshøj, 55 år, tiltræder onsdag 1. maj 2019 og overtager stillingen efter Elin Algreen-Petersen.


Tilmeld nyhedsbrev

E-mail